Udrykning nr. 93 (Gilleleje)

Foto Allan Andersen, netavisengribskov.dk

Den 18 September, klokken 11:39 blev vi bedt om at sende en tankvogn til assistance hos vore naboer i Helsinge. Der var ild i en stråtækt ejendom på Skærødvej. Vi afgik hurtigt med 2 mand og V1. Da vi var fremme på brandstedet havde Helsinge fuldstændig styr på branden. En hund og en kat var fundet i det brændende hus. Katten var hinsides al redning, men hunden fik ilt af en nødbehandler. Vi hjalp med efterslukning, og med at rive noget stråtag ned, da det pludselig var begyndt at ryge. Vi var på stedet i ca en time.