Skorstensbrand

Udrykning nr. 9

Det var koldt og mørkt. Det frøs vel ca 10 grader. Datoen var 23 januar, og klokken var 1657 da vores Niros og Swissphonebippere gav lyd fra sig. Der blev meldt om en skorstensbrand i et sommerhus med fast tag i Rågeleje. Vi kørte med en reduceret udrykning; Sprøjte og 1+5 mand. Da vi var fremme på adressen sås der ild i skorstenen. Der blev etableret faldsikring og mandskabet gik i gang med at klare skorstensbranden. Vi kendte stedet fra tidligere ture. For nogle år siden var vi på samme adresse, da der var ild i en kompostbunke, der havde spredt sig til plankeværket i skellet. Endnu flere år forinden, havde der været ild i naboens sommerhus, her skete der store skader på huset. Det fik vi en lille snak med beboerne i huset om. Skorstensbranden blev klaret, og skorstenen blev fejet. Alle var glade, og så var det om at komme hjem i varmen igen….

Skorstensbrand