031

Udrykning nr. 6 (Bådudrykning)

Denne gang var det redningsbåden der skulle bruges. Alarmen gik til bådgruppen den 10 januar kl 1549. Meldingen var ret dramatisk: En bil var kørt gennem isen på en sø. Og der skulle være 4 personer i bilen. Adressen var helt i Annisse udenfor Helsinge. Så der ventede en længere køretur med bådvognen og vores redningsbåd. Føret var ikke det bedste. Der var meget sne på vejene, og det var glat. Vi kørte så hurtigt vi kunne. Næsten da vi var nået til Helsinge, fik vi af vide at alarmen kunne afblæses. Første ambulance på stedet (Helsinge) kunne melde at bilen ikke var kørt gennem isen alligevel. Den var kørt fast i en stor snedrive på søen, og på afstand så det ud som om den var kørt gennem isen. De unge mænd havde kørt ræs på Alsønderup engsø. Og det var blevet observeret fra en nærliggende gård. Det var også fra gården at der blev slået alarm, da det så ud som om situationen udviklede sig dramatisk… Heldigvis endte det i fryd og gammen…Vi fik en kop kaffe og en sludder på Falckstationen i Helsinge.

Vi kørte med bådvogn + trailer med redningsbåden på. 3 mand.

 

031