Udrykning nr. 43

Søndag 16 Maj. Vejret var ikke for godt. Det var koldt som det har været hele foråret. Kl. ca 1515 var der nogle kunder i Havhøkeren der fik store øjne. For pludselig måtte butikschefen forlade etablissementet i al hast. Nu var den gal igen på Gydehøj i Esbønderup. Der var trykket på et brandtryk, og så måtte vi jo afsted med sprøjten og 6 mand. Da vi var fremme ved Gydehøj kunne vi konstatere, at der var trykket på det samme brandtryk som dagen før. Det var vidst oven i købet også den samme beboer der stod bag. Vi fik skiftet glasset i brandtrykket, “resat” alarmen, og så var det ellers hjem igen.