Udrykning nr. 43 (Gilleleje)

Udsholt strand. Billede fra Krak.

Lørdag den 28 April – klokken 20:27 – fik vi melding om en mindre bygningsbrand på Argusvej i Udsholt Strand. Udrykningen bestod af 5 mand i sprøjten M1 og 2 mand i vandtankvogn V1. Indsatsleder kører ikke med på denne udrykningstype. Da vi var fremme på adressen var der ikke det store at se. Beboerne syns’ at de kunne lugte røg i huset. Vi sendte brandmænd i alderen fra 64 år til 22 år ind. Men ingen af brandmændene kunne lugte røg. Vi kunne heller ikke se noget fordækt. Så efter at have beroliget husejerne kunne vi returnere til Gilleleje.