Udrykning nr. 38

Det var Store Bededag, og klokken var 1204 da min Swissphone bippede. Rundt omkring i byen bippede mine kollegaers Niros 8008’ere også. Meldingen lød på Færdselsuheld med brand i bil. Adressen var på Kukkerbakkevej ved Frederiksværkvej i Esrum. Ved en melding om færdselsuheld med ild i bil kører vi iflg vores udrykningssammensætning med sprøjten alene, og 5+1 mand. Da vi ankom til ulykkesstedet var der heldigvis ikke ild i noget. Vi så en Citroen Berlingo på siden, oppe på en strænt. Berlingoen hvilede sig op af et birketræ. De 3 ombordværende personer (1 kvinde, og 2 børn) var heldigvis kommet ud ved egen hjælp. Der var ankommet 2 ambulancer, sekunder før sprøjtens ankomst. De 3 tilskadekomne blev straks behandlet for deres skader. Indenfor få minutter ankom indsatsleder, politi samt lægebilen. Vi iværksatte straks noget trafikregulering, og fik udlagt sikringsslange da der lugtede kraftigt af benzin. Strømmen på Berlingoen blev fjernet, og vi gik i gang med at opsamle benzin fra køretøjet. Da vi ikke har vores forureningstrailer med til bilbrand, blev vores bådbil rekvireret af indsatsleder. Bådbilen skulle fremføre forureningstraileren således at vi kunne få fat i nogle dunke til opbevaring af benzin. Vi skulle også bruge vores vacuumpumpe så vi kunne få suget noget benzin op fra den store skydedør på Berlingoen. Bilen lå på siden, og skydedøren var fyldt op med benzin. I løbet af ca halvanden time fik vi klaret det hele, og vi kunne returnere til Gilleleje. Og så var vi klar til næste tur, som kom en time senere..

Her er billeder fra Ekstrabladet:  http://ekstrabladet.dk/112/article1338905.ece 

Mere her: http://region-north.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=760&Itemid=51