Udrykning nr. 35 (Gilleleje)

Billedet stammer fra en sommerhusbrand i Smidstrup. Helt så slemt gik det heldigvis ikke ved køkkenbranden i Udsholt.
Foto; Allan Andersen. politirapporten.nu

Klokken 21:51, fredag den 13 April, fik vi melding om ild i villa/rækkehus i Udsholt. Der kom supplerende meddelelser om at det drejede sig om ild i et køkken i et stort sommerhus. Vi afgik med sprøjte og 2 vandtankvogne. 9 mand kom med på køretøjerne. Da vi var fremme var der ikke det store at se. Vi blev modtaget af personerne i huset. De havde selv slukket branden med en spand vand. Der havde været ild i væggen bag en bageovn. Og der var røg i hele huset. Vi fik det pustet ud med vor ventilator. En af beboerne blev iltbehandlet for røgforgiftning. Og vi tilkaldte en ambulance som tog beboeren med til hospitalet. Det lykkedes os at reetablere det meste af strømmen i huset. Så efter en grundig udluftning, var det muligt at opholde sig indendøre igen.