Udrykning nr. 34

Vejret var smukt søndag den 25 April. Vores brandbiler havde ikke været undervejs til brand i netop 25 dage.. Det er meget usædvanligt. Det er ikke forekommet de sidste 20 år at der er kørt så få brande i en April måned. Det laveste antal vi har kunnet finde i arkiverne er 15 udrykninger i April. Men i 2010 skulle vi helt frem til 25 April, før vi havde kørt bare 2 udrykninger, i hele April måned. Klokken var 10.57 da alarmen gik. Meldingen lød på en skorstensbrand på Elsdyrvej i Blakshejdekvarteret. Det er et større sommerhusområde i udkanten af Gilleleje. Ved ankomst var der ild i en muret skorsten på et gasbetonsommerhus. Skorstenen blev fejet, og ildstedet blev efterfølgende renset for aske. Det var en ganske ukompliceret tur.