Udrykning nr. 33

Skærtorsdag, 1 april kl 1822 fik vi alarm om skorstensbrand på Bonderupvejen i Gilleleje. Undertegnede var på vej til påskemiddag/aftensmad, da “Swissphonen” bippede i lommen. Bilen med kone og 2 teenagebørn blev vendt, og så gik det mod Falckstationen. Da vi passerede brandstedet ved Statoiltanken, kunne vi både se og lugte en fed gulgrøn røg. Ok, så vidste vi da hvor, og hos hvem, vi skulle hen. Kort efter kørte vi med sprøjten og 1+5. Da vi var fremme 2 min senere, satte vi 11 m stigen op til skorstenen. Vi etablerede faldsikring, og så regnede vi ellers med at den skorstensbrand var klaret i løbet af max en halv time. Men vi skulle blive meget klogere. Det viste sig at den gamle murede skorsten var monteret med et indvendigt stålrør. Og nu brændte det mellem stålrøret og den gamle skorsten. På husets første sal sivede røgen ud af skorstenen inde bag et dobbelt klædeskab. Ud med klædeskabet i en fart. Hele skorstenen var revnet, og røgen pulsede ud. Skorstensfejeren blev tilkaldt. Vi drak kaffe i ventetiden. Der var brandfolk positioneret på de forskellige etager for at holde øje med brandens udvikling. Da branden gik amok fik den en 6 kg pulverslukker for ligesom at dæmpe udfoldelserne. Da skorstensfejeren var ankommet, blev det konstateret at stålskorstenen var ødelagt pga en tidligere røggaseksplosion. Derfor brændte det både i den nye stålskorsten, og i den gamle murede skorsten. Pga den specielle konstruktion kunne vi ikke rense skorstenen på traditionel facon. Vi måtte vente i over 2 timer på at den var brændt ud. Og for at dæmpe branden måtte vi improvisere, og tage yderst utraditionelle midler i brug. Vi slukkede branden med vand fra et håndsprøjtebatteri. Pulver havde ingen effekt, og branden accelerede mens vi stod og ventede. Så vi prøvede vand. Det var meget effektivt. Vi fik tilendebragt indsatsen. Men den kom til at vare næsten 3 timer.