Udrykning nr. 32 (Gilleleje)

Mandag den 9 April. Klokken ca 18:55 fik vi melding om et oliespild i havnebassinet i Gilleleje Havn. Der var konstateret dieselolie i det inderste bassin i havnen. Vi fik emulgeret olien på kajerne langs den “dårlige Arm” og i bunden af beddingsgraven. Da vinden var svag fra nord, besluttede vi at udlægge flydespærringer i den sydlige del af havnebassinet. Vi lagde dem langs kajen ved Gilleleje Bådebyggeri. Her kunne spærringerne ligge og suge den olie der blev blæst ned med nordenvinden der tiltog i løbet af natten.

Gilleleje havns inderbassin.