gardysvej-1

Udrykning nr. 28

Det var lørdag den 13 marts, og klokken var lige passeret midnat. Den var 0002 da alarmen gik. Meldingen var en gammel kending: “Ild i sommerhus”. Adressen var i Udsholt. Gardysvej var vejen vi skulle til. Vi kørte med en standardudrykning, Sprøjte og Tankvogn. Da vi var fremme ved det brændende sommerhus blev der beordret en BC-udlægning. Vi startede slukningen med 2 C-rør. Et røgdykkerhold fik skaffet sig adgang til bygningen via hoveddøren, et andet hold startede med udvendig slukning i taget. I løbet af ca 15 min havde røgdykkerholdene slået branden ned, og havde gennemsøgt huset efter personer. Heldigvis var huset tomt. Politiet var tilstede, og i efterslukningsfasen bemærkede politi såvel som brandfolk en lugt af benzin på stedet. Det viste sig, at der var sat ild til huset med benzin. Politiet fik sikret sig nogle gode beviser, og brandmandskabet sørgede for noget afdækning af det gennembrændte tag. Indsatsen varede ca 2 timer. 1+7 mand klarede ærterne.

Her ses video fra nordkysten.tv  :http://www.nordkysten.tv/?p=249#more-249

gardysvej-1   gardysvej-4

gardysvej-2  gardysvej-3