Udrykning nr. 16

Det var den ondeste snestorm den 2 februar. Klokken 1737 var det allerværst. Og det var naturligvis netop dér at alarmen gik. Der var ild i en bil skråt overfor Falckstationen i Gilleleje. Vi kom med stort møje og besvær frem til den brændende Mercedes stationcar. Der var ild i motorrummet, og det blev hurtigt slukket med en HT’er. Indsatsleder valgte ikke at køre frem til stedet, grundet vejrforholdene. Holdlederne i Gribskov brandvæsen har uddannelsen; “holdleder som teknisk leder.” Så der er intet problem i at indsatslederen ikke kommer frem på brandstedet. Holdlederne kan sagtens varetage arbejdet som teknisk leder. Vi fik os kæmpet hjem igen.

For øvrigt skulle vi samme aften afholde brandøvelse på stationen. Emnet var materielkendskab.