Udrykning nr. 113 (Gilleleje)

Foto: Allan Andersen. netavisengribskov.dk

Torsdag den 9 november, klokken ca 14:30 fik tankvognsgruppen melding om at køre til assistance for Tikøb Brandvæsen i Plejelt. Der var meldt om en større gårdbrand. Kort efter blev Helsinges tankvogn også alarmeret. Da Gilleleje var fremme blev de bedt om at vente i et såkaldt opmarchområde. Det lød voldsomt. Men helt så slemt viste det sig dog ikke at være. En større speedbåd var brudt i brand under reparation. Om bord i speedbåden var 200-300 liter benzin.  Det lykkedes Tikøb at slukke branden forholdsvis hurtigt. Gillelejes vandtankvogn leverede 4000 ltr til slukningsarbejdet.