Udrykning nr. 112 (Gilleleje)

Luftfoto: Lars Thrane/netavisengribskov.dk

Tirsdag den 7 November klokken 11:36 blev vi kaldt til assistance i Tisvilde. Et stort træhus på Strandvejen stod i lys lue. Røgen kunne tydeligt ses helt til Gilleleje. 10 mand mødte op til assistancen. Vi kørte med sprøjte og vandtankvogn. Bemandingen på køretøjerne var 6 mand. Da vi var fremme blev der udlagt en såkaldt BC-udlægning til udvendig slukning af det store træhus. Gillelejes ene vandtankvogn (V1) kørte i pendulfart med vand fra brandhanen på Holløselundvej ved Lægecenteret. Det blev til 24.000 ltr vand, som blev brugt til slukningsarbejdet. Desværre brændte huset helt ud. Der var under renoveringsarbejde at branden brød ud. Huset er et af Tisvildelejes ældste huse. Det er 100 år gammelt. Ingen personer kom til skade.