Udrykning nr. 09 (Gilleleje)

Mandag den 22 Januar, klokken 09:01 fik vi melding om brand på Græsted Skole på Stationsvej i Græsted. Alarmen kom fra det automatiske alarmeringsanlæg. Vi kørte straks af sted med sprøjte og vandtankvogn. Få minutter senere var vi ved Græsted Skole. Der var intet at se. Pedellen viste mandskabet vej, og det blev konstateret at der ikke var ild i noget. Ungerne i skolekøkkenet var ved at lære at lave stegt flæsk. Og det var åbenbart svært for nogle af dem. Det gav i hvert fald så meget røg at brandalarmen troede at der var ild i skolen. Vi kunne hurtigt returnere. Og ungerne kunne gå ombord i den stegte flæsk og persillesovsen.

Græsted Skole.