1929ea5274e64c66c649fe8cf595d1a6 f1430

Udrykning nr. 06

Fredag den 18 Januar kl 1903 fik vi melding om ild i sommerhus. Adressen var Buen i Strand-Esbønderup, lidt uden for Gilleleje . Vi afgik med alle køretøjer. Da sprøjten – som første køretøj – ankom på stedet blev vi modtaget af personer fra den kommunale hjemmepleje. Vi fik oplyst at der kom røg ud af hoveddøren og at der i huset boede en ældre kvinde. 2 røgdykkerhold stod klar. I løbet af kort tid fandt første røgdykkerhold en person på gulvet i den røgfyldte stue. En mindre brand blev skånsomt slukket med et HT-rør. Reddere fra den medsendte ambulance blev omgående adviseret om fundet, og de gjorde straks klar til genoplivning. Vor overtryksventilator tømte i mellemtiden hurtigt huset for røg og det stod klart at personen, desværre, var hinsides al redning. Kort efter ankom lægebilen samt indsatsleder-politi. Brandstedet blev afspærret som normal procedure. Vi opsatte lys til brug for lægens – og politiets indledende undersøgelser. I løbet af ca en time havde politiet afhørt alle implicerede brandfolk og personale fra hjemmeplejen. Vi pakkede sammen og overlod brandstedet til politiets tekniske afdeling. Her er der yderligere fra Gribskovavisen: http://gribskovavisen.dk/index.php/nyheder/gilleleje/person-dod-ved-brand-i-tinkerup/ / Ekstrabladet har også fået fat i historien : http://ekstrabladet.dk/112/article1901990.ece /BT er med på vognen: http://www.bt.dk/krimi/kvinde-fundet-doed-i-sommerhus  også sn.dk:http://www.sn.dk/Kvinde-fundet-doed-i-sommerhus/Gribskov/artikel/250864 

1929ea5274e64c66c649fe8cf595d1a6 f1430