fiskekutter

Info om Bådberedskabet.

Gilleleje ligger på Nordkysten af Sjælland. Gilleleje har Danmarks største indenskærs fiskerihavn, og en stor lystbådehavn. På Gilleleje havn findes der både skibsværft og maskinværksteder, sildefiletfabrik, grusværk samt fiskeauktion. Havnen kan også tilbyde salg af brændstof og smøreolie. Der forefindes en forretning med bådeudstyr og andet tilbehør til erhverv og fritid.  Der er røgeri, samt to fiskeforretninger, toiletfaciliteter og badefaciliteter, sejlklub, roklub, kajakklub, samt en bedding med en kapacitet til at bære både på 300 ton! Gilleleje havn besøges af næsten 8000 gæstebåde om året. Kysten Øst og Vest for Gilleleje havn huser nogle af Danmarks bedste, og mest velbesøgte badestrande. Rågeleje strand, samt de flotte sandstrande i Dronningmølle og Tisvildeleje er nogle af de store trækplastre. Med denne beliggenhed er det ganske naturligt at der forefindes et bådberedskab på Falckstationen i Gilleleje. Det nuværende bådberedskab varetages af en særlig bådgruppe på 10 mand fra brandstyrken i Gilleleje. Ved en bådudrykning alarmeres hele bådgruppen. 4 mand bemander båden samt bådbilen. Proceduren er, at 3 mand sejler båden, og den sidste mand bemander bådbilen. Ved alle udrykninger sættes båden i vandet i Gilleleje Havn. Der er et fantastisk godt slæbested ved Gilleleje sejlklub. Óg det tager ca. 3 minutter at køre til havnen fra Falckstationen. Når båden er sat i vandet, fortsætter bådbilen til anmelderstedet. Bådbilen er udstyret med Sine vognterminal. Desuden er bådbilen udstyret med en maritim VHF-radio til kommunikation mellem skibe, Lyngby radio, helikoptere og redningsbåden. Redningsbåden er udstyret med 2 stk. VHF-radio samt en Sineterminal. Desuden er båden udstyret med 2 stk. Multifunktions skærme med Radar, Kortplotter, Ekkolod og et FLIR kamera. Bådberedskabet tager sig af kystnær redning. Kystnær redning er defineret som redning ud til en afstand af op til 2 sømil fra kysten. Det er lidt mere end 3.6 km. Bådberedskabet kan også besejle kommunens søer og vandløb. I Gribskov kommune ligger Esrum sø, samt Danmarks største sø, Arresø. Så det er ikke vand vi mangler. Mandskabet i bådgruppen har alle speedbådskørekort,kystrednings kursus og er lokalt uddannet til søredning. Alle er i besidelse af VHF-DSC-bevis. Flere har Søfartstyrelsens duelighedsbevis, og nogle er uddannede dykkere. De fleste brandfolk i bådgruppen har tilknytning til livet på havet. Mange har haft, eller har båd. Nogle har fisket som erhvervsfiskere, og andre er dykkere og et par stykker har arbejdet på Gilleleje Havn i rigtig mange år. Så det er en erfaren gruppe der er samlet til at bestride jobbet som redningsmand på havet ved Sjællands Nordkyst. Bådberedskabet har et sted mellem 10 og 15 udrykninger om året. De fleste udrykninger ligger i sejlersæsonen i sommerhalvåret. Opgaverne er vidt forskellige. Drukneulykker er desvære uundgåelige, men ud over dét har vi prøvet alt, fra en overtændt fiskekutter, til en bil der var kørt gennem isen på en engsø. 

  fiskekutter GARNJ kutter1 sommer 

Arresø

 arres