Tyskland_i_November_2010_007

I 3 hele uger, stod alt stille i Gilleleje.

Der var stille i Gilleleje i 3 uger i træk. Lørdag 13 November kom så en ABA, og det betød at sprøjten skulle startes op. Det lykkedes fint. Den kan endnu. Guf og mig  har været ud af byen siden torsdag. (nu er det søndag) Vi har været til Landsklubmøde på hotel Comwell i Middelfart. Vi var sammen med Jesper Hansen fra Helsinge. På landsklubmødet var der underholdning fra flere faglige foredragsholdere og der var hyggelig “komsammen” med kollegaer fra hele Danmark. Der var flot med deltagere på mødet i Middelfart. Vi var næsten 80 i alt, fra både de kommunale brandvæsener og fra Falck. Jeg syntes personligt at det er givtigt at tale med kollegaer fra resten af Danmark. Og det er sjovt at høre, hvordan det kører rundt omkring. Før vi var i Middelfart, var vi på familiebesøg i Tyskland. Vi fik lejlighed til at besøge et frivilligt brandvæsen i Bordesholm i Sleswig-Holstein. Vi fik næsten et chok, da vi så hvad de havde at køre med. I Bordesholm by er der ca 8500 indbyggere. Brandvæsenet kørte 99 udrykninger sidste år.(Mange af disse udrykninger er “Technische Hilfeleistungen” som indebærer døroplukninger for ambulancepersonel, pumpning af kældre og fældning af træer). 

Der er 65!!! brandmænd på stationen. De kan køre med 2 stk. alm. sprøjter+ 1 stk næsten ny redningssprøjte+ 1 stk forureningslastbil med læssebagsmæk+ 1 stk røgdykker/kemikaliedykkerlastbil+ 2 stk nye VW mandskabsbusser+ en Unimog med katastrofeudstyr+ en 3 mdr gammel drejestige på 32m og så en Mercedes indsatslederbus. De fleste af køretøjerne var med firehjulstræk. Hov, jeg har glemt en redningsbåd med påhængsmotor. Det er vel overflødigt at nævne at der var hele 3 sæt frigøringsudstyr på køretøjerne. Og det er vel også overflødigt at nævne at de har 8 kemikaliedragter af mærket Trelleborg. Selv dosimetre til detektion af radioaktivitet var Bordesholmerne i besiddelse af… Jeg vil få skaffet nogle billeder fra brandstationen således at i selv kan se. Der er intet at sige til at Guf og jeg forlod Bordesholm med en vis misundelse..

Tyskland_i_November_2010_007 

Her ses Guf foran Bordesholms nye “redningssprøjte”. En Iveco-Magirus. Der er plads til 9 brandmænd på sprøjten. Det er een mere end vi har med på en normaludrykning, hvor vi kommer kørende i 2 køretøjer. Der er frigøringsudstyr af mærket WEBER på sprøjten. Frigøringsudstyret er drevet af en elektromotor. På sprøjten er der en 5 Kw generator der driver projektører som vi kender dem, og altså bla. frigøringsudstyret. På taget er der en lysmast med Natrium projektører. Denne mast kan rejses i løbet af få sekunder efter at køretøjet er standset. Og strømmen kommer fra køretøjets motor, således at lyset kan tændes inden alle brandmændene er nået at komme ud af vognen. Da sprøjten er en “redningssprøjte” er den forsynet med permanent firehjulstræk. Vognen er pakket med løftepuder, afstøtningsmateriel, kædesave samt de såkaldte redningssave der kan skære i både jern og beton. Der findes masser af afdækningsmateriel til køretøjer. Bla afskærmninger af airbags i rat osv. Der medbringes også en redningsplatform, så man kan komme op i højden hvis man skal arbejde på en lastbil. Bordesholm ligger ud til den tyske motorvej A6, som går mellem Flensborg og Hamburg. Og dette betyder at der køres til mange færdselsuheld.