Kategoriarkiv: Helsinge udrykninger 2017

Udrykning nr 05 (Helsinge)

Tirsdag den 16 Januar kl 16:21 Melding om ild i industribygning på Fasanvej i Skærød .

Nabo havde set røg fra taget på bygningen og ringet .Da de derefter får kontakt med en i bygningen viser det sig at være røg fra opvarmningskilde og ikke brand.

Indsatsleder vælger at det kun er M1 (sprøjten ) og 4 mand der skal køre frem. Så han og V1 og T1 og S1 (stige Hillerød) bliver hjemme.

Da det var en ulovlig opstillet opvarmningskilde fik ejer besked på at det var sidste gang der var fyret i den og der kom en anmeldelse på det .

Skorstenen var kun ført ud til kant af gavlen under udhæng , så kan godt forstå naboen forvekslede det ned ild i tag/bygning .

 

 

Udrykning nr 132 (Helsinge)

Fredag den 22 December kl 12.57 Melding om redning til fastklemt i maskine ell lignende på Søkrogvej i Ramløse.

Mand kommet i klemme mellem traktor og døråbning i laden . Vi brugte vores løftepude til at lave plads så han kunne komme fri .

Ingen alvorlig skade på ham, så han kørte ikke med ambulancen .

Udrykning nr 131 (Helsinge)

Fredag den 22 December kl  09.24  Melding om gaslugt i det fri på Nyvej i Tisvildeleje:

Vi blev tilkaldt af ambulance som var kaldt til adressen først .

Det viste sig at der havde været en gas eksplosion i et hus , men det havde ikke startet en brand.

Vi kunne med gasmåler konstatere at der var gas i huset stadigvæk. Så vi spærrede området af og afventede til strømmen blev slukket og vi kunne være sikre på gassen var helt slukket.

En person blev kørt til Hillerød Traumecenter med ambulance.

Udrykning nr 130 (Helsinge)

Lørdag den 16 December kl 16.36  Melding om FUH med fastklemte på Kildevejen ved Høbjergvej .

Første melding gik på 4 fastklemte i en bil . Det viste sig  ikke at være så slemt , alle undtagen føreren var ude af bilen ved ankomst.

Da lægen kom frem og havde undersøgt kunne føreren selv stå ud af bilen og ligge sig på båren .  alle 4 blev kørt til Hillerød og undersøgt.

Vi spærrede af og rydde op på stedet bagefter .

 

 

Udrykning nr 129 (Helsinge)

Søndag den 10 December kl 17.20 Melding om skorstensbrand på hårdt tag  på Frederiksværkvej  ved Bækkegårds udstykningen.

Anmelder fortæller der er flammer op af skorstenen og kan høre set buldre inde i den.

Da vi kommer frem er den brændt næsten ud , så vi checker der ikke er flere gløder tilbage .Vi beder ejer om at kontakte skorstensfejeren mandag og ikke at fyrre op inden da .

Udrykning nr 127 (Helsinge)

Onsdag den 29 November kl 01.13  Melding om gårdbrand på Bjørstrupvej i Dønnevælde.

Det blev meldt om ild i lade hvor der stod adskillige køretøjer .

Der blev kaldt assistance fra Hillerød med HSE med Cobra skæreslukker og sprøjte og 2 tankvogne fra Gilleleje .

Vi satte 2 røgdykkerhold ind med B/C udlægning . Et hold opsøgte branden og det andet hold åbnede nogle porte så der blev bedre sigtbarhed.

Branden var hurtigt slået ned . Men grundet den megen røg også i tilstødende bygning  måtte Gilleleje`s  mandskab sættes ind til udluftning af denne bygning .

Cobra slukker kom ikke i brug .

Udrykning nr 126 (Helsinge)

Søndag den 26 November kl 12.37  Melding om mindre forurening/spild på Dønnevældevej udfor nr 40 .

Det viste sig hurtigt at det var et større spild og over en lang strækning.  Det strakte sig fra Frederiksborgvej i Helsinge til Pårupvej mellem Græsted og Gilleleje.

Vi brugte kattegrus (absodan) 35 sække og vores tankvogn og Gillelejes tankvogn med vandkanoner og vores sprøjte med HT til at fjerne olien som gjorde vejen meget glat .

Vi brugte 3 timer på opgaven .

Der kom til sidst en traktor for at hjælpe med gruse på ruten.