Kategoriarkiv: Udrykninger båden 2016

Bådudrykning nr. 04 (Gilleleje)

 

Torsdag den 16 juni. Klokken 12:52 fik vi en alarm til bådgruppen. Vi skulle til Søborg Kanal. Vi fik melding om at der var observeret en handicapknallert i vandet ved Kystvejsbroen over Kanalen. Vi kørte 5 mand med bådbil og V3. Det var ikke sikkert at der ikke befandt sig en tilskadekommen under handicapknallerten. Så 4 mand måtte søge i Kanalen. Heldigvis blev der ikke fundet personer. Vi brugte V3 til at trække knallerten op. Og politiet undersøgte den for stelnummer og andet – der kunne linke den til en ejer. Det hele varede ca en halv time. Se her: http://gribskovlokalavis.dk/redningsfolk-sendt-til-drukneulykke-i-soeborg-kanal/

 

Bådudrykning nr. 02 (Gilleleje)

Mandag den 28 marts. 2 påskedag. Klokken 12:16 fik bådgruppen melding om en mulig drukneulykke. En surfer var forsvundet i farvandet ud for Hornbæk. Redningsbåden (Rescue Gilleleje) blev søsat i Gilleleje havn. Og med fuld fart sejlede den hurtigt til Hornbæk.  Vinden kom fra Syd-Øst og var på 10-12 meter i sekundet. Eftersøgningen stod på i ca 3 timer. Der deltog redningsbåde fra det meste af Nordsjælland. Helikopter og Lodsbåde deltog også. Der blev gennemført strandeftersyn ved Dronningmølle, Munkerup, Nakkehoved fyr, Gilleleje Havn, Gilbjerg Hoved samt ved “Frantz i Helvede” (ved Tinkerup). Intet blev fundet. Redningsbådene søgte op og ned langs stranden, og længere ud i det nordlige Øresund. Her er hvad aviserne skrev:   http://gribskovlokalavis.dk/stor-redningsaktion-langs-kysten-2-paaskedag/  Mere her: http://politirapporten.nu/2016/03/stor-soeredning-i-hornbaek/ Ekstrabladet skrev også: http://ekstrabladet.dk/112/politet-efterlyser-forsvunden-windsurfer/6013149

Bådudrykning nr. 01 (Gilleleje)

Lørdag den 23 Januar klokken 13:58 var en frø ved at drukne i Helsinge Gadekær. 2 mand fra bådgruppen kørte til Helsinge og bjærgede frøen. Der var tale om den store bronzefrø der sidder og hygger sig i Helsinge gadekær. Den var blevet sparket ned af den piedestal den plejer at sidde på. Nogle gode borgere var bange for at frøen gik til bunds når isen på Gadekæret tøede. Derfor blev det besluttet at bjærge frøen i sikkerhed. Operationen foregik i overlevelsesdragter, og gik uden problemer.