Kategoriarkiv: Udrykninger båden 2015

Bådudrykning nr. 06

Fredag den 4 september klokken 22:42 fik bådgruppen melding om at en dykker var savnet i Kattegat – ud for Feriebyen/Kysthusene i Tinkerup. Redningsbåden blev hurtigt sat i vandet i Gilleleje Havn. Og med fuld fart sejlede båden gennem mørket mod Tinkerup. I mellemtiden var dykkeren kommet sikkert op på det tørre land igen. Redningsbåden kunne returnere, og det hele endte i fryd og gammen.

Bådudrykning nr. 05

Lørdag den 18 Juli. klokken 09:44. Bådgruppen fik en melding om en drivende gummibåd med påhængsmotor. En anmelder havde set båden drive forbi adressen Ved Stranden 13 i Tisvildeleje. I den friske vestlige vind drev gummibåden stærkt østerover, mod Gilleleje. Politiet og SOK rekvirerede derefter redningsbåden i Gilleleje. Det lykkedes kort efter at finde gummibåden der var drevet op på stranden ved Helenekilde Hotel og badepension. Det var ikke muligt at konstatere om der havde været personer i båden. Det var heller ikke til at se om båden var søsat fra stranden eller måske havde revet sig løs fra en forbisejlende lystbåd. Nordsjællands politi ville efterfølgende tage sig af sagen.

Bådudrykning nr. 04

Lørdag den 27 juni. Klokken 09:20 fik bådgruppen en alarm om en drukneulykke på Kattegat – ud for Tisvildeleje. En jolle var observeret drivende på havet. Og der var frygt for at der var sket en ulykke. Se yderligere her: http://gribskovlokalavis.dk/loes-baad-udloeste-frygt-for-drukneulykke/ Det viste sig – da et vidne meldte sig – at båden om natten var søsat af festglade unge mennesker. De opdagde dog at bundproppen var taget ud. Og i stedet for at trække båden op på kysten igen – så lod de båden drive ud på havet. Ejeren af båden kom selv tilstede og hjalp med af få den bjærget op på stranden.

Bådudrykning nr. 02

Lørdag den 6 juni. Klokken 15:38 fik bådgruppen melding om en drukneulykke i Kattegat, ved strandnummer K260. Det var ved Tinkerup strand, tæt på feriebyen Kysthusene. En person befandt sig i havet. Vinden var frisk fra NordVest – så der var en del sø. Vi satte redningsbåden i vandet i Gilleleje Havn. Og med 30 knob gik det gennem de 2 meter høje bølger mod Tinkerup. Da vi var fremme kort efter – var personen allerede reddet op af politiet og nogle tililende strandgæster. Vi returnerede til Gilleleje Havn kort efter.

Bådudrykning nr. 01

Søndag den 11 januar kl 16:09. (Så langt skulle vi ind i januar før vi fik det første udkald) Vi fik melding om en drukneulykke ved Smidstrup/Tinkerup strand. En Kite-surfer skulle være i nød. Redningsbåden afgik straks fra Falckstationen. I løbet af få minutter blev alarmen dog afblæst. Surferen var kommet ind til stranden i god behold. Så der blev ikke brug for redningsbåden.