Kategoriarkiv: Gilleleje udrykninger 2014

Udrykning nr. 145

Mandag den 29 December. Dette blev årets sidste udkald. Det drejede sig om noget mindre spild i et hus på Bonderupgårds alle i Gilleleje. Det var V3 der kørte med 4 mand, som en kørsel 2 (Uden udrykning). Der var løbet noget fyringsolie ud af et filter på et oliefyr. En tilkaldt oliefyrsmand fik stoppet lækkagen, og orienterede samtidig brandvæsenet, lige efter bogen. Oliespildet var løbet ned i kloaken, og rensningsanlægget i Gilleleje blev orienteret. Vi udlagde noget olieabsorberende middel på resterne af spildet, og efter ca 15 minutter kunne V3 køre hjem til Falckstationen.

Udrykning nr. 144

Stadig søndag den 28 December. Der var knapt gået to-en-halv time siden vi havde været til brand i Græsted og i Gilleleje. Kl 18:32 gik alarmen igen igen. Nu fik vi melding om en mindre bygningsbrand i Smidstrup. Det var et voldsomt snefald, og vejene var uhyggeligt glatte da vi kørte mod Smidstrup. Der var ild i en del inventar fra et skur. Vi slukkede med et HT-rør og 400-500 ltr vand. Beboeren i huset havde hørt og set at det brændte og slæbt det brændende inventar ud af skuret, og havde i den forbindelse pådraget sig en del røgpåvirkning. En nødbehandler tilså patienten og konstaterede sorte luftveje. Derfor blev der straks tilkaldt en Ambulance, kørsel 1. I ventetiden på ambulancen blev patienten iltbehandlet af nødbehandleren. Efter ca en halv times tid forlod brandvæsenet stedet. Her er der billeder og video fra branden :  http://politirapporten.nu/2014/12/en-roegforgiftet-ved-skurbrand/

Udrykning nr. 143

Søndag den 28 December kl 15:47, fik vi melding om ild i en bil, på Ålekistevej i Gilleleje. Vi var ved at klæde om til indsatsdragter for at køre til Skovsminde da meldingen indløb. Der blev byttet lidt om på mandskabet, og kort efter kunne M2 køre til bilbrand, og V3 køre til Skovsminde hvor der var kommet melding om at det kun drejede sig om røg fra en ovn. Da M2 forlod Falckstationen kunne mandskabet se røgen fra Pudsagergård. Da vi var fremme, var der ild i en ældre Peugeot personbil. Gårdejeren var i gang med bekæmpe branden med en pulverslukker og en haveslange. Bilbranden blev hurtigt slukket med et HT-rør og 500 ltr vand. Peugeoten er fuldstændig ødelagt, så den er lige til skrothandleren.

Udrykning nr. 142

Søndag den 28 December kl 15:44 fik vi melding om brand på Omsorgscenteret Skovsminde i Græsted. Mens vi var ved at klæde om til indsatsdragter indløb der en ny melding om brand. Denne gang var der melding om ild i en bil på Pudsagergård ved Gilleleje. I samråd med vagthavende indsatsleder blev V3 sendt til Skovsminde, og M2 til bilbrand på Pudsagergård. Fra Skovsminde kom der hurtigt melding om at der ikke var brand på stedet. Der var tale om røg fra en bageovn. Indsatsleder kom frem først, og annullerede V3 få hundrede meter før den landede på adressen.

Udrykning nr. 140

Juleaftens dag, 24 December kl 11:50, blev vi alarmeret til noget mindre spild/mindre forurening på Peter Hildesvej i Blistrup. Det var lige ved Superbrugsen og Netto. Vi afgik med V3 bemandet med 4 mand. Da vi ankom til Blistrup var der intet oliespild at se. Det styrtede ned, og vores teori er at forureningen stammede fra dieselolie, og at regnen havde skyllet dieselolien væk. Der var ihvert fald intet at se. Vi kørte hjem til juleforberedelserne istedet.

Udrykning nr. 137

Tirsdag den 16 December klokken 08:55 – fik vi melding om brand i et sommerhus på Sneppevej i Dronningmølle. Det fremgik af meldingen at der muligvis kunne være personer i huset. Så der blev også afsendt en ambulance……Da sprøjten ankom var der kraftig brand i husets østlige ende. To røgdykkerhold med HT-rør trængte ind for personeftersøgning. Der var også tvivl om hvorvidt at der befandt sig en gravhund i det brændende hus. Heldigvis var der hverken personer eller hund i huset. Branden blev hurtigt slukket, dog måtte vi skære gulvet og noget væg op, for at få bugt med de sidste gløder. Hele huset er stærkt skadiget. Se mere her:  http://politirapporten.nu/2014/12/alarm-om-ildloes-i-sommerhus/ Her er der yderligere om branden: http://sn.dk/Gribskov/Braendeovn-mistaenkt-i-sommerhusbrand/artikel/456358

Udrykning nr. 136

Det var stadig søndag den 14 December. Klokken var blevet 19:57 da vi fik en melding om brand i Villa/Rækkehus på Store Orebjergvej lidt uden for Rågeleje. Vi afgik med sprøjte og to vandtankvogne med ialt 10 mand. Undervejs fik vi melding om at det drejede sig om en emhætte der var brudt i brand. Vi forbredte os på en køkkenbrand. Helt så slemt gik det dog ikke. Da vi kom frem var der ikke ild i noget. De elektriske installationer til enhætens kontakt var smeltet – med røgudvikling til følge. Vi afmonterede strømmen til emhætten. Og så var det bal forbi. Der blev luftet ud, og vi brugte ikke en dråbe vand på slukningen.