Kategoriarkiv: Frederiksborg Brand og Redning

Bådudrykning nr. 13

Foto: Google.dk

Søndag den 5 november – klokken 12:27 fik vi melding om en drukneulykke. En fritidsdykker var savnet i havet ud for Nakkehoved Fyr, øst for Gilleleje. I løbet af 3-4 minutter var redningsbåden på vej ned mod Gilleleje Havn. 5 mand fra bådgruppen var med. Inden vi nåede særligt langt, blev turen aflyst. Dykkeren var heldigvis kommet i land ved egen hjælp. Vi kunne returnere i løbet af 5 minutter.

Udrykning nr. 52 (Gilleleje)

Den 6 Juni klokken 12:09 fik vi melding om ild i Villa/Rækkehus på Holtegårdsvej i Dronningmølle. 8 mand og Sprøjte og de to Vandtankvogne rykkede ud. Fremme på stedet havde beboerne i huset selv slukket køkkenbranden. De havde sat mad over, og var gået ud i haven hvor de glemte alt om madlavningen. De opdagede at noget var galt, da det begyndte at knalde og brage fra køkkenet. De fik slukket branden med vandspande. Flot gået. Vi fik luftet ud, og tilkaldte en ambulance til beboerne. De havde fået en del røg.

Udrykning nr 77

Fredag den 14 Juli kl 19.36  Melding om ild i sommerhus på Strandvejen i Tisvildeleje

Da vi kommer frem er ilden faktisk slukket af ejeren selv med pulverslukker og en vandkande, der havde været kraftigt ild i køkkenet men der var lykkedes ham ved en heroisk indsat at få det slukket.

Vi kunne nøjes med at lufte ud og pille lidt træbeklædning  og skabe ned . Der blev tjekket med termisk kamera til sidst . Der blev ikke funden nogle skjulte brand lommer.    Så der efter kunne vi køre hjem igen.

Udrykning nr 64

Lørdag den 17 Juni kl 13.37  Melding om forurening/spild på Ørby Gade i Ørby.

Dieselolie spild i grøft og det var også løbet i kloakken.

Indsatsleder tilkaldt så han kunne tage kontakt til Miljøvagt om oprydning og målinger af omfanget i kloakken .  Vi  fjernede ca 300 kg forurenet jord og kørte det til Skærød genbrugsstation .

Indsatsleder blev på stedet til  Miljøvagt kom frem.