Udrykning nr. 5

Nu fik vi lige en brand med noget ild i igen. Det var 8 januar, og klokken var lige passeret 2101 da meldingen kom, om ild i sportshal, på Larsensvej i Græsted. For dem af os der har været med i mange år, gippede det lige. For der har faktisk været ild i Gribskovhallen på Larsensvej før. Og dengang var det kun tilfældigheder der gjorde at hele hallen ikke brændte. Igén kunne vi se brandskæret da vi kørte ud af Gilleleje. Vi var allerede klar over at det nok blev en BC-udlægning igen igen. Ved ankomsten kunne vi se at hele tennisklubben brændte. Vi kune også se at branden var ved at sprede sig til petanqueklubbens lokaler. Med 2 C-rør fik vi hurtigt slået branden ned. Det var streng frost (-10 grader). Så det var et koldt arbejde vi udførte. Efter ca 1 time var branden slukket. Vi skulle lige foretage noget efterslukning, og så skulle vi hjem i varmen.

I slukningen deltog 1+7 mand og Sprøjte + Tankvogn.    Her er billeder fra Branden:  http://www.nordkysten.nu/?Id=13809

 Her er billeder fra branden: http://www.nordkysten.nu/?Id=13811