To brandfolk i aktion. I baggrunden en stigevogn.

Bliv deltidsbrandmand i Gribskov

Sådan bliver du deltidsbrandmand

For at blive deltidsbrandmand skal du:

  • være fyldt 18 år,
  • være i almindelig fysisk form,
  • have ren straffeattest,
  • befinde dig godt i stressede situationer,
  • bo indenfor 5 minutters afstand til din brandstation,
  • være parat til at tage en brandmandsuddannelse.

Vi skelner hverken til køn eller uddannelse. Et stort kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Brandmandsuddannelsen indebærer

  • Udvidet lægeattest
  • 12 timers udvidet førstehjælpskursus
  • Grunduddannelse (48 timer med løn)
  • Funktionsuddannelse (148 timer med løn)

Du skal deltage i 12 årlige øvelser og en central brandøvelse.

Deltidsbrandmænd har også et civilt job

Halvdelen af det danske brandvæsen udgøres af deltidsansatte eller frivillige brandfolk.

Deltidsbrandmænd er uddannede brandmænd som i det daglige passer et civilt arbejde, men som har tilladelse fra deres arbejdsgiver til at smide, hvad de har i hænderne og tage afsted, når alarmen går.

Er du arbejdsgiver? Læs, hvorfor du skal have deltidsbrandfolk på din arbejdsplads

Alle deltidbrandmænd har en personalarm og er i princippet altid klar til indsats, med mindre man selv melder fra.

Sådan kommer du i gang

Kontakt brandstationslederen for din nærmeste brandstation og lav en aftale.

Station Helsinge, Frederiksborgvej 50
Kint Pedersen, brandstationsleder
Telefon: 51 18 30 84

Station Helsinge er ofte bemandet med deltidsbrandmænd, som arbejder fra stationen i dagtimerne. Du er velkommen til at kigge forbi!

Station Gilleleje, Stæremosen 2
Mack Bjerg Wind, brandstationsleder
Telefon: 53 63 01 71
Træffes: 08.00 – 16.00