Bådudrykning nr. 03

Ankerligger. Foto Yachtbasen.

Søndag den 29 April – klokken 10:24 fik bådgruppen anmodning om at sejle til assistance, til en sejlbåd i Kattegat ud for Liseleje. Redningsbåden blev sat i vandet i Gilleleje Havn. I løbet af ca 25 minutter var den fremme ved sejlbåden ud for kysten i Liseleje. Sejladsdistancen androg ca 15 sømil. Om bord i sejlbåden var en yngre mand. Han havde netop købt båden i Roskilde, og var i færd med at sejle den til Lynetten. Der var opstået et mindre problem, og derfor var han opankret i Kattegat ud for Liseleje. Personer på kysten havde ikke set livstegn fra båden i flere timer, og blev nervøse for om der eventuelt var tilstødt den ombordværende noget. Derfor blev Nordsjællands Politi kontaktet, og det var derfor Rescue Gilleleje sejlede ud for at tjekke op på forholdet. Alt var okay. Og kort efter kunne vi returnere til Gilleleje Havn. Her er der yderligere om turen: https://www.netavisengribskov.dk/rescue-gilleleje-sendt-paa-baadjagt/

To glade brandmænd og pengemænd bag projektet med redningsbåden i Gilleleje.